Titlen som verdensmester i Rallycross 2021 blev vundet af føreren fra KYB EKS JC, Johan Kristoffersson, under det sidste løb i snevejr på banerne i Nürburgring i Tyskland.
Den svenske racerkører Kristoffersson begyndte sidste weekend sin kamp i Rallycross, hvor han indtog andenpladsen i den generelle klassifikation, med et tab på 17 point i forhold til lederen. På den afgørende første dag reducerede han sit tab til 4 point. På løbets anden dag lykkedes det ham gradvis at reducere distancen og kom til at føre, hvilket betød, at han blot skulle afslutte finalen på andendagen foran sin primære rival, og det var netop, hvad der skete.
Under det sidste løb stod punkterne lige mellem de to bedste racerkørere. Kristoffersson vandt mesterskabet, fordi han havde flest sejre på kontoen – i en sæson, hvor KYB EKS JC var stillet overfor mange udfordringer forbundet med straf eller problemer med bilen. Efter at have gennemført 1/3 af løbene i denne sæson, var Kristoffersson nede med 28 point i forhold til konkurrenten.
Kristoffersson er indtil nu den WRX-kører, som besidder flest titler. Det blev hans fjerde Verdensmesterskab i RX og første sæson hos KYB EKS JC. Det styrker hans position som den deltager med flest titler i løbet af sportens historie. Som en kommentar til sin sejr, udtalte han: ”Fjerde guldmedalje i mesterskabet! Det er fuldstændig fantastisk. Sikken et resultat for alle medlemmerne af teamet, de har arbejdet virkelig hårdt i år, og de troede hele tiden på, at vi har en chance for at vinde titlen, og det vigtigste er, at vi ikke gav op!”.
Et stort til lykke til Kristoffersson og al mulig anerkendelse til hans kollegaer fra Enzo Ide teamet, som i løbet af weekenden spillede en meget vigtig rolle, og som sluttede deres første deltagelse i WRX mesterskabets historie med en sjetteplads. En særlig anerkendelse skal også lyde til hele teamet af ingeniører, mekanikere og assisterende personale, som man altid kunne regne med. Det er sidste år, hvor WRX-bilerne kommer til at køre på traditionelle forbrændingsmotorer, eftersom de fra næste sæson kommer til at starte som el-biler.
Alle racerbiler fra KYB EKS JC Audi S1 Quattro er udstyret med støddæmpere fra KYB samt med den af KYB leverede elektroniske servostyring (EPS). Flere oplysninger om KYB’s engagement i motorsport kan findes på www.kybsport.com samt på KYB Europes sociale medier.