Det intelligente dæmpningskontrolsystem (IDC – Intelligent Damping Control) i affjedringssystemet præsenterer den nyeste innovative teknologi udviklet af KYB og anvendt i enkelte luksusbiler. I Europa anvendes det i øjeblikket af PSA Group i en DS7- Crossback under navnet “DS Active Scan Suspension”. Peugeot 508 og den nye DS9 (som bliver tilgængelig på markedet i 2021) er også udstyret med IDC. I Japan kan det leveres på køretøjer som Lexus LS og LC samt Toyota Crown og Avalon.
Denne intelligente teknologi bruger et såkaldte “Monokamera” placeret bag bilens forrude, der scanner og analyserer vejprofilen og derefter sender informationen videre til kontrolsystemets elektroniske centrale enhed. Systemet arbejder sammen med fire højdesensorer og tre accelerometre for at måle køretøjets respons, herunder hastighed, bremsning og styrevinkel.
Betjeningsenheden beregner konstant støddæmpernes optimale indstillinger med henblik på at eliminere eventuelle uregelmæssigheder samt forbedre komforten og dermed skabe en utrolig glat køreoplevelse. Dette gøres gennem en proportional magnetventil på hver støddæmper, der regulerer det indre tryk mellem det øverste og nederste kammer, hvilket giver separat kontrol af både kompression og de stød som afgives på alle fire hjul.
Afprøvninger har påvist, at fordelene især er mærkbare passagerer på bagsædet, når scanningssystemet reducerer den vibration, der opstår, når man kører på ujævne underlag. Dette giver en klar forbedring af kørekomforten og har en direkte positiv indvirkning på sikkerheden. Den mere jævne kørsel betyder også, at alle fire hjul opretholder bedre kontakt med vejbelægningen, hvilket sikrer en mere sikker kørsel og opbremsning. Den forøgede komfort forbedrer utvivlsomt førerens opfattelsesevne og mindsker følelsen af træthed under kørslen.
Juan Carlos Diez, administrerende direktør for KYB Europe Aftermarket, forklarer: “Dette unikke udstyr er endnu et godt eksempel på førende teknologiske fremskridt på verdensplan, som er udviklet af KYB’s udviklingsingeniører i Europa samt i hovedkvarteret i Japan.”